Tager man med S-Bahn linen S1 45 minutter nord for Berlin ankommer man til Sachsenhausen Station. Herfra kan du gå over til den berygtede Sachsenhausen koncentrationslejr. Sachsenhausen var en af de første og blev en af de mest forfærdelige lejre, hvor dem nazisterne opfattede som fjender af staten – jøder, sigøjnere, homoseksuelle, krigsfanger, politiske fanger og heriblandt 200 danske fanger blev interneret. fx. Poul Nielsen, 18 år og arresteret i Danmark for sin tilfældige involvering af udbredelse af illegale bøger og magasiner som de fandt i hans besiddelse, selvom han aldrig var med i en koordineret modstandsgruppe eller lign. I Sachsenhausen oplevede han og alle hans medfanger umenneskelige forhold og man antager omkring 50.000 er omkommet af de op mod 200.000 indsatte der med årene var interneret.
Sachsenhausen: begyndelse under Himmler
Sachsenhausen, blev oprettet af SS som hoveddetentionscenter for Berlin og spillede en afgørende rolle i denne æra. Bygget i 1936 med slavearbejdere, var Saxenhausen det første detentionscenter efter Heinrich Himmlers udnævnelse som chef for det tyske politi og dermed flyttede hele politiorganizationen ind under SS organisationen – Nazisterne og Hitlers eget paramilitære organisation.
Nazi Model for fremtiden
Bygget som en SS model for fremtiden, skulle det udstråle magt og idealer fra Nazi-organisationen. Det blev en model for blandt andet Auschwitz.
Livet i Sachsenhausen
Ved ankomst gennemgik fangerne en streng kvalificeringsproces, hvilket markerede begyndelsen på deres dehumanisering. Ud over at være en simpel fængsels lejr fungerede Sachsenhausen også som uddannelsessted for SS. Antallet af indsatte toppede under Anden Verdenskrig og nåede omkring 60.000 i 1945. Man stod op kl 4 om morgen og kl 6 var der opstilling til morgenappel, så man kunne tælle ALLE fanger, før udmarsh kl 7 til arbejdskommandoen. De fik ingen mad før til middag, hvor der blev serveret suppe fra kasseret kål.
Levevilkår og Tvungent Arbejde
Forfærdelige levevilkår, trange barakker, sygdomme og fejlernæring blev normen. Tvunget arbejde, herunder produktion af mursten og ammunition til den tyske krigsindustri, blev almindeligt. Straffene for regelbrud var alvorlige, herunder den berygtede Sachsenhausen-hilsen, hvor man skulle sidde på hug og strække armene frem. Hvis man gav op pga udmattelse, fik man alvorlige bank der let kunne medføre død til følge. Offentlige hængninger var også daglig gang.
Henrettelser og Medicinske Eksperimenter
Massehenrettelser ved skydning blev foretaget i en sektor kaldet Station Z fra 1942 og var hovedmetoden til henrettelse, der fra 1943 blev erstattet af gaskamre. Sachsenhausen tjente også som et sted for medicinske eksperimenter, lignende dem, der blev udført af Dr. Joseph Mengele i Auschwitz. Man testede fx. brug af kokain for at se hvor længe man kunne holde mennesker vågne og aktive.
Operation Bernhard og Efterkrigsårene
I lejren var også jødiske bankfolk, der med tvang hjalp nazisterne i Operation “Bernhard”, der var en mission designet til at underminere den britiske økonomi ved at forfalske engelske pengesedler. En mission så succesfuld at man blev tvunget til at indkalde alle 5 pundsedler i England efter krigen, da man ikke kunne skabe overblik over hvor mange sedler der var kommet i omløb. De økonomiske følger blev dog holdt hemmelige, men den engelske National Bank har sidenhen kaldt dem for alvorlige.
Skoløberkommandoen
Endvidere blev alternativer til læder skosåler testet for holdbarhed, af fangerne, som nogle dage blev tvunget til at gå op mod 40 km, på en dag på en bane med varieret underlag samt en meget tung rygsæk, der skulle reflektere et realistisk scenarie for soldater. Så undersøgte man sålerne efter hver 10 km gang. Hvis fangerne faldt sammen pga af udmattelse (hvilket var meget normalt da de var voldsomt udsultede) satte den berygtede fangevogter sin schæferhund til at angribe dem.
Forsat af Soviet; Lukket af DDR
Da afslutningen af Anden Verdenskrig kom nærmere sammen med de sovjetiske tropper blev tusinder henrettet, især kommunister. Efter krigen blev lejren overraskende nok ikke lukket, men Saxenhausen fungerede som en specielt lejr for politiske fanger under sovjetisk kontrol. Mange Nazister og SS mænd blev nu fængslet her. Selvom henrettelser og brug af gaskamre var forbudt, fortsatte mishandlingen, hvilket resulterede i omkring 12.000 dødsfald som følge af underernæring og sygdom. Lejren blev officielt lukket om foråret 1950 da det Tysk ledede DDR regime tog over styret i Østtyskland fra Sovieterne.
Sachsenhausen som Mindesmærke
Allerede i 1961 åbnede DDR Sachsenhausen som et mindesmærke, i typisk Soviet stil med en stor Obelisk, og der var lagt stor vægt på de kommunistiske politiske fanger.
Genforening og Museum
I 1990’erne efter genforeningen af Øst- og Vesttyskland blev der også tilføjet et museum, der tjener som en rørende påmindelse om ofrene og lidelsen inden for dets mure. I dag står Sachsenhausen som en højtidelig påmindelse om de grusomheder, der blev begået i løbet af dets driftsår.
Er i evt. på vej mod Berlin og har interresse i en Guidet Tour rundt i Berlin med en Dansk Guide, kan i læse mere om mine ture her eller skrive direkte til mig på olsentoursberlin@gmail.com, så kan jeg skræddersy en helt nøjagtig tur efter jeres ønsker og interesser.